For et par dage siden fik jeg kendskab til den. Hemmeligheden bag friske øjne, der lyser op og virkelig giver udstråling.
Det startede med et besøg hos Bobby Brown i Magasin. Jeg elsker at komme der. Fantastisk make-up, som kan udrette mirakler og det sødeste personale, der tager sig meget god tid til at demonstrere og forklare om principperne bag produkterne. Jeg var solgt til det mærke fra første gang jeg lidt tilfældigt vovede mig ud i deres ’Face Touch Up Stick’ (concealer), og har efterhånden skiftet hele mit make-up kit ud så der står Bobby Brown indprentet på det meste.
Nu var det blevet tid til at skifte min spot concealer samt mascara ud (i øvrigt helt fantastiske produkter af den slags jeg ville ønske, jeg havde haft kendskab til, da jeg som 13-årig mislykkedes totalt i forsøget på at lægge make-up!), men jeg havde besluttet mig for at investere i to concealere. Én til røde spots i ansigtet og én til de blå-violette rander under øjnene – og det var her jeg blev indviet i den noget nær største beauty-hemmelighed siden vippe-bukkeren.
For det viser sig ikke at være concealeren, der udretter miraklerne, når det kommer til at lysne øjnene op ved at dække den blåviolette farve under øjnene. Nej. Bobby Brown har netop udviklet en correcter, som fås i lyserøde og ferskenfarver og har en lækker, cremet konsistens, som en almindelig concealer. Men med farven kan en correcter neutralisere den blåviolette farve fuldstændig, så resultatet er lyse, friske øjne, der skinner igennem.
Correcter, Bobby Brown |
Ovenpå sin correcter påfører man så concealeren, som matcher hudtonen og blender ind i huden. Resultatet er derfor helt naturligt. For at give det sidste finish og sørge for, at denne her base af correcter og concealer holder hele dagen, har Bobby Brown udstyret sin concealer med en lille transparent pudder, som også har en lidt matterende effekt og derfor også virker godt på øjenlåget, som en base for at lægge øjenskygge.
Creamy Concealer Kit, Bobby Brown |
Helt væsentligt for effekten er det at påføre en øjencreme i øjenkrogen og under øjet inden man går i gang med sin correcter. Her har Bobby Brown lavet én, som fugter og virker forfriskende, og som samtidig absorberes hurtigt, så man kan arbejde videre med det samme.
Hydrating Eye Cream, Bobby Brown |
Men udvider man sin morgen-rutine med de fire små skridt: øjencreme – correcter – concealer – transparent pudder, som jeg fik demonstreret på eget ansigt i én af de her høje stole hos Bobby Brown, så er man garanteret øjne, der lyser op og giver udstråling, selv på virkelig trætte dage. Og det er ikke nogen hemmelighed at vores personlighed i høj grad skinner igennem via vores øjne. Så hvorfor ikke gøre sit for at tilføre lidt liv og friskhed til sine øjne? Jeg tøvede i hvert fald ikke med at investere i vidunderne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar