Viser opslag med etiketten skønhed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten skønhed. Vis alle opslag

13.04.2012

Glæd jer... Sephora åbner i Illum 1. maj

Årstiden indbyder til nye, friske farver på neglene - og jeg er lige nu især vild med denne her, farven Passion, som jeg har købt i Sephora, som er en international beauty-kæde oprindeligt startet i Frankrig i 1969 (lidt som Matas - men mere sofistikeret) med diverse lækre mærker inden for make-up, hudpleje, parfume osv., og som også har deres egen billige beauty-linje, bl.a. med neglelakker
Neglelak fra Sephora i farven Passion, 
Indtil videre har vi kun kunne have glæde af dem i udlandet i et af de lande, hvor kæden efterhånden har spredt sig til (Frankrig, Italien, England, New York m.fl.). Nu er turen også kommet til kære Danmark - og hvorfor det ikke er sket noget før kan kun guderne vide - jeg er sikker på det vil blive en succes! Mærkerne man finder der er anderledes, skæve og lækre - til fornuftige priser. Den 1. maj slår beauty- og parfume-mekkaet dørene op i Illum, så der er det bare med at stå klar - og husk ikke mindst at få fingrene i én af Sephora's egne neglefile - de er simpelthen suveræne!

1. maj går det løs, og mon så ikke det bare er et spørgsmål om tid før flere af slagsen åbner i resten af landet...

05.04.2012

No. 1 Mascara Til Dato

Extreme Party Mascara fra Bobby Brown - 135 DKK:


Vi er vel alle konstant på jagt efter den perfekte mascara, ligesom vi hele tiden er åben overfor en ny, endnu bedre dagcreme, lipstick, concealer osv. Men efter at have prøvet utallige mascara fra både billige mærker som MaxFactor og de lidt dyrere som Lancome og Dior har jeg holdt fast i Extreme Party Mascara fra Bobby Brown i farven 'All Black' i et par år. Det er ingen overraskelse at den er fra Bobby Brown - mit absolut favorit-mærke, når det kommer til make-up, som jeg vender tilbage til igen og igen. Jeg har efterhånden fået skiftet samtlige dele af min make-up-samling ud med Bobby... 

Jeg har prøvet flere mascara fra forskellige mærker i mellemtiden - for tit får jeg da lige et tip fra en veninde om at hun har fundet THE mascara - men ingen der overgår den her! Den giver længde og fylde på den helt rigtige måde - ikke for lidt og ikke for meget - og vigtigst af alt er den SÅ nem at arbejde med. Den fungerer endda sådan, at man efter nogle timer kan friske den op ved at lægge et nyt lag uden at den klumper eller noget, fordi den holder sig smidig - selv når den er tør. Den koster 185 DKK og kan fås i Magasin - både på Kgs. Nytorv og i deres online store. Så hvad venter du på?

05.08.2011

The secret of bright eyes!

For et par dage siden fik jeg kendskab til den. Hemmeligheden bag friske øjne, der lyser op og virkelig giver udstråling.


Det startede med et besøg hos Bobby Brown i Magasin. Jeg elsker at komme der. Fantastisk make-up, som kan udrette mirakler og det sødeste personale, der tager sig meget god tid til at demonstrere og forklare om principperne bag produkterne. Jeg var solgt til det mærke fra første gang jeg lidt tilfældigt vovede mig ud i deres ’Face Touch Up Stick’ (concealer), og har efterhånden skiftet hele mit make-up kit ud så der står Bobby Brown indprentet på det meste.

Nu var det blevet tid til at skifte min spot concealer samt mascara ud (i øvrigt helt fantastiske produkter af den slags jeg ville ønske, jeg havde haft kendskab til, da jeg som 13-årig mislykkedes totalt i forsøget på at lægge make-up!), men jeg havde besluttet mig for at investere i to concealere. Én til røde spots i ansigtet og én til de blå-violette rander under øjnene – og det var her jeg blev indviet i den noget nær største beauty-hemmelighed siden vippe-bukkeren.

For det viser sig ikke at være concealeren, der udretter miraklerne, når det kommer til at lysne øjnene op ved at dække den blåviolette farve under øjnene. Nej. Bobby Brown har netop udviklet en correcter, som fås i lyserøde og ferskenfarver og har en lækker, cremet konsistens, som en almindelig concealer. Men med farven kan en correcter neutralisere den blåviolette farve fuldstændig, så resultatet er lyse, friske øjne, der skinner igennem.
Correcter, Bobby Brown
Ovenpå sin correcter påfører man så concealeren, som matcher hudtonen og blender ind i huden. Resultatet er derfor helt naturligt. For at give det sidste finish og sørge for, at denne her base af correcter og concealer holder hele dagen, har Bobby Brown udstyret sin concealer med en lille transparent pudder, som også har en lidt matterende effekt og derfor også virker godt på øjenlåget, som en base for at lægge øjenskygge.
Creamy Concealer Kit, Bobby Brown
Helt væsentligt for effekten er det at påføre en øjencreme i øjenkrogen og under øjet inden man går i gang med sin correcter. Her har Bobby Brown lavet én, som fugter og virker forfriskende, og som samtidig absorberes hurtigt, så man kan arbejde videre med det samme.
Hydrating Eye Cream, Bobby Brown
Men udvider man sin morgen-rutine med de fire små skridt: øjencreme – correcter – concealer – transparent pudder, som jeg fik demonstreret på eget ansigt i én af de her høje stole hos Bobby Brown, så er man garanteret øjne, der lyser op og giver udstråling, selv på virkelig trætte dage. Og det er ikke nogen hemmelighed at vores personlighed i høj grad skinner igennem via vores øjne. Så hvorfor ikke gøre sit for at tilføre lidt liv og friskhed til sine øjne? Jeg tøvede i hvert fald ikke med at investere i vidunderne.

13.06.2011

Jagten efter den perfekte klare neglelak

Til hverdag vil jeg gerne have en rimelig neutral, klar neglelak på, som holder nogenlunde hele ugen, så jeg ikke skal bruge tid på at lakere mine negle hver aften. Men der findes et hav af farver, og det er svært at vurdere dem i butikken. Jeg har længe været på udkig efter én, som hverken er gennemsigtig eller for lyserød og har efterhånden afprøvet rigtig mange farver i den kategori (bare se mit lille udpluk af Essie-lakker herunder). Først nu synes jeg, at jeg har fundet min favorit. Den er klar og giver et lidt gele-agtigt finish, som ser rigtig fint og velplejet ud. Og så er den fra Essie, som jeg er ret glad for, fordi deres lakker holder virkelig godt prisen taget i betragtning - 'Allure' hedder den og koster kun 99 kr. i Matas:


07.06.2011

'3 Little Wonders'

Jeg Eeelsker Ole Henriksen! Desværre har jeg først for nylig fået øjnene op for hans fantastiske produkter, så mit skab bugner ikke ligefrem af hans farverige krukker og flasker. Men idag fik jeg en luksus ansigtsbehandling hos Boutique Allure ved Christianshavns kanal (kan i øvrigt varmt anbefales) og tillod mig at forære mig selv hans '3 Little Wonders' ;)


Det viste sig nemlig, at min hud var ekstremt tørret ud af solen (ja, lidt solcreme ville nok have hjulpet), og samtidig har min hud altid været ret uren. Og det er der kun én løsning på. Fugt, fugt, fugt! Det er lige netop, hvad disse tre små vidundere sørger for. Der er tale om en dag-serum, en nat-serum og en let creme til at komme udenpå:

- Truth serum collagen booster (orange) med vitamin C-kompleks og hybenekstrakt, som bruges som antirynkebehandling af sydamerikanske kvinder (åbenbart en slags blåstempling)
- Invigorating night gel (grøn) uden olie med botaniske alfa hydoxy syrer, som virker poresammentrækkende og stimulerer cellefornyelsen
- Sheer transformation (blå) som beskytter og genopbygger huden samt udtoner pigmentforskelle

Her til aften har jeg nu afprøvet den grønne og blå krukke, og det kribler og krabler dejligt i min hud. Mmh. Ole Henriksen - jeg er slet ikke færdig med dig :)