18.04.2012

42 Raw - Man bliver overrasket!

Selv var jeg ret skeptisk. Rawfood, er det ikke sådan noget med kedelige, smagløse grøntsager uden noget fylde? Det er en stor misforståelse, som mange mennesker, der ikke har vovet sig ind i det forholdsvis nye madfænomen, hvor intet må tilberedes over 42 grader, deler. Jeg har været på 42'Raw i Pilestræde bare to gange, og må sige at er blevet ligeså positivt overrasket begge gange. Maden er super lækker, virkelig smagfuld, snasket på den gode måde og fyldig. Desuden kan man tydeligt smage, at det hele er hjemmelavet af gode råvarer. Og så er det jo helvedes sundt og det rene energi-boost! Det er helt sikkert blevet én af mine favoritter i KBH - en af de klart bedre madoplevelser, hvor maden er så inspirerende, at jeg får lyst til at gå hjem og igang med at afprøve det. Mums!
Raw-lasagne med pladder af squash og fyld af persille-pesto, tomater, valnødder, cashewnødder, gul peberfrugt, spinat og solsikkekerner til 98 kr. Nyd en lækker smoothie til - den med jordbær og ingefær er skøn.

Hyggelig, skæv indretning med sidepladser ud mod vinduet og op ad væggen, lidt som i et teater...

Slut af med en kop te fra Tante T og en Energy ball med bl.a. abrikos, valnødder, kakao og kokos til 32 kr. som her.. eller en af raw-cookie eller rosmarin-kiks med græskarkerner.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar