27.03.2012

Thai-suppe med tigerrejer og nudler

Her kommer en suppe, der sender dig direkte til Thailand. Alle de rigtige smage er der i en kombination af chili, hvidløg, ingefær, karrypasta, koriander og citrongræs...


Ingredienser, til 4 personer:
350 g. tigerrejer
1 liter bouillon (grøntsags- eller fiskebouillon)
250 g. champignon, skåret i tynde skiver
2 stængler citrongræs, snittet i tynde skiver
4-5 forårsløg, snittet i tynde skiver
1,5 spsk. ingefær, revet
1 stærk chili, fintrakket
2 fed hvidløg
2 tsk. grøn karry pasta
Evt. lidt fish-sauce
En håndfuld hakket koriander
Olie til stegning

Tilbehør: Fuldkornsbrød (Jeg brugte Il Forne's nye fuldkorns-flüte fra frost)

Fremgangsmåde:
Svits rejerne i en stor gryde i ét fed hvidløg og en tredjedel af chilien - kun få minutter på hver side. Læg dem til afkøling på en tallerken. Kom lidt ekstra olie i gryden og svits forårsløg og champignon med citrongræs, revet ingefær, resten af chilien, grøn karry pasta og et fed hvidløg. Gør imens bouillonen klar i en lille gryde. Når bouillonen er klar tilsættes først fish-sauce, hvis du ønsker det, og herefter bouillonen samt ca. en halv liter ekstra vand. Lad suppen koge lidt op og skru så ned for varmen og lad den simre imens brødet bages i ovnen. Inden servering tilsættes rejerne, pillede, og koriander.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar