Foråret lister sig ind over os! For mig betyder det tid til at give garderoben et friskt pust med sæsonens lyse, nye farver, og så betyder det café-hygge. For ingen shoppe-tur uden en tur på café, enten til en kop kaffe eller til en lækker frokost - hvor man sidder og nyder det gode vejr og gør status over sæsonens indkøb og livet i det hele taget. Og i den forbindelse er der et sted, jeg vender tilbage til igen og igen - Café Norden ved Storkespringvandet. For det første ligger den jo perfekt i forhold til i hvert fald mine faste must-visit steder på shoping-ruten, for det andet er der god udsigt ud over Strøgets byliv - ja, jeg kan altså godt lide at betragte mennesker. For det tredje er maden helt suveræn med lækre råvarer, gode smage og kombinationer af ingredienser - man ender altid i et dilemma mht. hvilken sandwich eller salat det nu skal være denne gang. Og for det fjerde er portionerne gigantiske - man får virkelig noget for sine penge, for ja, stedet er da i den dyre ende, qua den eftertragtede beliggenhed. Men, men, men, det er altså det hele værd.
Igår vovede jeg mig så ud i en ny ret - selvom parma-pastaen, tunsalaten og auberginesandwichen også kaldte på mig - en broccoli-salat med aubergine og alverdens lækkert fyld; rødløg, ristede nødder og blommer og et stykke bruchetta med den lækreste gedeost toppet med kandiserede æbler og timian. Mums, det var godt nok lækkert og hermed min nye favorit på Norden og ja, på caféerne i indre by's shoppeområde i det hele taget!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar