10.09.2011

Lækre fuldkornsmuffins med dadler

Endelig fik jeg prøvet at bage mine helt egne dadel-muffins, som længe har været planen! Med en simpel grundopskrift på muffins kan man trylle alverdens fantastiske muffins sammen ved at komme forskellige kombinationer af fyld i - det kan næsten ikke gå galt. Og grundopskriften kan man endda også tilpasse, så dejen virker passende. Jeg er absolut vild med dem pga. den svampede konsistens, som dadlerne giver, og jeg vil lave dem igen og igen i forskellige varianter og bruge dem som eftermiddagssnack! Her er min version med banan, appelsin, vanilje og nødder:

Grundopskrift (giver ca. 10 stk.):
150 gram fuldkornsmel
1 tsk bagepulver
1 kop vand
250 gram dadler (jeg brugte tørrede, som jeg havde opblødt i kogende vand)
100 gram nødder (jeg brugte hasselnødder og valnødder - alle slags kan du)
En god, sund olie (jeg bruger nøddeolie)

Idé til fyld:
1 banan
Saft fra 1 appelsin
Korn fra 1/2 vaniljestang

Mel og bagepulver blandes sammen. Nødderne tørristes på en pande og blandes i melet. Dadler, vand og olie blendes med en stavblender. Blandingen hældes i det tøre. Rør dejen sammen og hæld evt. mere vand, olie eller mel i, hvis dejen virker for tør/våd. Herefter tilsætter man sine smagsgivere. Dvs. bananen, appelsinsaften og vaniljekornene rører jeg i her - og så er dejen klar til bagning.
Muffins'ne skal bage ved 200 grader i ca. 25 minutter (20-30 minutter alt efter form og fyld) - hvis du stikker i midten og dejen ikke hænger i, er de færdige... geniale som eftermiddagssnack:
Min eftermiddagssnack bestod af en dadelmuffin og en lille innocent-smoothie. Ahm :)

Forslag til fyld:
- Revet æble (eller i tern), kanel og juice som væde i stedet for vand
- Revet gulerod, müsli
- 100 g frosne bær og vaniljepulver
- 2-3 spsk kakaopulver og 1 banan
- Man kan i virkeligheden bare fylde i fra skabe og skuffer (rosiner, tranebær, kokos o.l. vil også gå fint)

3 kommentarer:

  1. Dem glæder jeg mig helt vildt til at afprøve! Ved du om de kan fryses?
    Nanna :)

    SvarSlet
  2. Hej Nanna. Det kan de bestemt :) Jeg plejer selv at lave en god portion og fryse ned, så jeg har til mellemmåltider et stykke tid, og det kan de sagtens :)

    SvarSlet
  3. Perfekt! Tak :) jeg har netop handlet ind til dem, så nu skal jeg igang med at eksperimentere! :)

    SvarSlet